Vigtig info:
Denne artikel er skrevet af en ekstern person uden tilknytning til Raw Organics. Den er derfor et udtryk for vedkommendes egen personlige holdning. Enhver mening i denne artikel er ikke et udtryk for Raw Organics’ officielle holdning. Raw Organics CBD-produkter er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle eller kurere sygdomme. Ønsker du dette, anbefaler vi, at du opsøger lægehjælp. Desuden er vores CBD Olier et kosmetisk produkt til udvendig brug.
Angst er noget man de seneste år er begyndt at snakke mere om - mens det tidligere var et mere tabubelagt emne hvor den ramte “bare skulle tage sig sammen”, ved vi i dag meget mere om angst, alvoren bag og om behandling af angst og symptomer på angst.
Angst kan være meget uhåndgribeligt, og det kan være svært at finde ud af hvordan man selv kan håndtere det, men her har vi samlet lidt mere information om angst, og du kan blandt andet læse mere om hvordan CBD olie måske kan hjælpe dig med at tackle dine angst-symptomer, ved at bruge nogle af de gode og beroligende egenskaber der findes i cannabinoiderne.
Husk, at det er vigtig at dine symptomer tages seriøst, og derfor skal du også altid have din læge med på sidelinjen, inden du selv begynder at behandle dine symptomer. I andre tilfælde kan det være effektivt at tale med en psykolog eller andre fagfolk, der kan være med til at behandle angsten.
Hvorfor får man angst?
Angst kan udløses af mange ting, og det er derfor meget individuelt fra person til person - også når det kommer til behandling. Det kan komme af traumer, af stress eller af mange andre ting, og angst ser forskelligt ud fra person til person. Hos nogle kan angst bestå af fysiske angstanfald eller panikanfald hvor det kan være svært at trække vejret og man bliver svimmel, og hos andre kan det ikke ses lige så tydeligt, og kan bestå af at man har en irrationel frygt, der kører i ring i hovedet, eller undgår at se andre mennesker
Man kan ikke altid regne med hvornår angsten rammer - nogle gange vil den altid ligge og ulme i baggrunden, mens den i andre tilfælde kan være væk og så komme tilbage hvis den udløses af en situation og lignende.
Faktisk er der evidens for at chancen for at udvikle angst kan være arvelig - ikke at man får det, men chancen for at udvikle det hvis man udsættes for et traume eller lignende. Det betyder ikke at du får angst fordi et af dine familiemedlemmer har det, men bare at du skal være opmærksom på hvordan du reagerer på stress eller traumatiske oplevelser. I nogle tilfælde kan man faktisk få øje på begyndende angst tidligt, og behandle det inden det når til panikanfald eller mere alvorlige symptomer.
Det findes mange forskellige former for angst, både i form af generel angst, men også fobier, OCD, body dysmorfi og mange andre. Der er altså ikke et enkelt billede af angsten, og derfor er det vigtigt at man tager individuel hånd om behandlingen af angst og de medfølgende symptomer.
Symptomer på angst
Symptomer på angst kan vise sig på forskellige måder - både fysisk eller psykisk, og nogle gange kan andre faktisk se et angstanfald på dig, før du selv opfatter det.
Symptomer kan blandt andet indebære at hjerterytmen og vejrtrækningen bliver hurtigere, at du får det varmt og at du bliver svimmel. Dette er blandt nogle af de mest normale fysiske symptomer. Andre vil opleve at deres muskler strammer og at de får hovedpine eller hovedspændinger - og disse symptomer kan nogle gange mindskes ved at bruge CBD olie dagligt.
Andre oplever mere at tankerne begynder at køre rundt i ring, at de bliver depressive og ikke har lyst til at lave noget eller se nogen.
Symptomer kan også ses i adfærden. Hvis man ved hvad det er der udløser ens angst, vil man typisk prøve at undgå det, og i stedet finde andre måder at bevæge sig rundt på. Det kan være man undgår store menneskemængder eller lignende.
Hvordan kan CBD olie hjælpe?
CBD olie har en række egenskaber der kan være behjælpelige, når man vil behandle angstsymptomer. Dette er blandt andet fordi olien har en beroligende effekt, der gør at hovedet kører mindre rundt, at hjertet banker knapt så hurtigt afsted, og det kan endda hjælpe på smerter i nogle tilfælde - noget der også kan følge med angsten.
Der laves undersøgelser der arbejder på at vise hvordan CBD olie hjælper mod angst, men mange brugere oplever allerede en effekt, der dog kan være forskellig fra person til person.
Der er også undersøgelser der viser at CBD olie kan have effekt på mange andre lidelser eller være symptombehandlende på andre måder. Blandt andet kan du læse mere om hvordan CBD olie kan hjælpe mod søvnløshed her, eller hvordan et dagligt brug af olierne kan hjælpe dig med behandling af smerter over hele kroppen.
Dosering
CBD olie mod angst-symptomer kan doseres flere gange dagligt. Blandt andet kan du tage tre dråber om morgenen, eller når du begynder at opleve symptomerne krybe frem. Ofte er det en rigtig god idé at prøve sig stille frem, for at se hvornår man oplever en effekt. Nogle vil opleve at deres symptomer kan afhjælpes ved at tage dråber en gang dagligt, mens andre vil have behov for at dosere dråberne morgen og aften.
Andre hjælpemidler og behandlinger
Man behandler oftest angst medicinsk, ved at bruge antidepressiva, oftest i form af piller man kan tage dagligt, men ønsker man at behandle symptomerne på andre måder, findes der også flere forskellige løsninger, der kan hjælpe nogen. Det kan være vildt svært, men er helt sikkert et forsøg værd!
En af de ting man ofte får at vide er at kost og motion er vejen frem - og selvom det virker indlysende og kan være svært at prioritere i praksis, er det altså vigtigere end man tror. Og det behøver ikke være timevis i fitnesscenteret hvis det ikke er det du er til, en gåtur, en tur i svømmehallen eller noget andet som du synes er sjovt er lige så god motion. Det kan også være du længe har drømt om at gå til dans eller sejle kajak - alt motion er god motion, og kan være med til at udløse endorfiner, der giver dig et glædesboost og får angsten lidt på afstand.
Det samme gælder kosten - du kan sagtens prioritere dine livretter og fastfood, og stadig have plads til at få en sund kost i dagligdagen. Ved at prioritere sund kost, sikrer du at din krop har det den skal bruge for at fungere optimalt, og det kan blandt andet hjælpe på den træthed, dvaskhed eller uro der kan følge med angsten - og du behøver jo ikke kun spise kedelige salater! Prøv en ret fra et andet land, giv dine normale livretter et grøntsagsboost eller lav en smoothie der kan gå sammen med din normale morgenmad. Mulighederne er mange, og du kan oftest tilpasse dem så de passer godt ind i din dagligdag.
Find noget du kan lide at lave
Det er let at sige - men det kan rent faktisk have en effekt mod angsten hvis du har noget du kan fordybe dig i. Om det er en god bog, at dyrke yoga eller skrue i en gammel knallert, så kan det med at fordybe sig i en hobby eller en aktivitet være med til at hjælpe med at få angsten lidt på afstand, og forhåbentligt sætte den på stand-by mens du laver noget du godt kan lide.
Hvis du ikke allerede har en hobby, kan det måske være svært at finde ud af hvad der er den rigtige hobby for dig. Måske har du brug for at det er en hobby du kan lave døgnet rundt, eller måske er det vigtigt for dig at der er et fast tidspunkt, så du husker at komme ud af huset.
Det kan også være at du ønsker at lave noget kreativt fremfor noget aktivt, eller at det skal være noget som du kan fokusere på, for eksempel at lægge et puslespil eller lignende.
Mød mennesker - selvom det kan være svært
Angst som social angst kan gøre det rigtig svært at møde nye mennesker eller være i store forsamlinger - faktisk er der rigtig mange mennesker der synes det kan være anstrengende at være sammen med mennesker, men i nogle tilfælde er det faktisk en god idé at se en ven, en klassekammerat eller et familiemedlem.
Hvis man for eksempel kommer til at køre tankerne rundt i hovedet når man er selv, kan det være en god idén at bruge et par timer i ugen med en ven, der kan få tankerne lidt på afstand. Husk at Rom ikke blev bygget på en dag, det kan godt tage lidt tid, før det er naturligt for dig at møde mennesker, og det kan godt være det tager tid før du forelsker dig i din nye hobby - om det er sport eller noget kreativt, men nyd processen, og kombiner din egen måde at behandle symptomerne med professionel behandling hos din læge eller en psykolog.
Et naturligt valg
Selvom det for mange giver god mening at tage medicin mod angst, kan det også medføre mange bivirkninger, for eksempel at man bliver dvask, oplever sine følelser på en anden måde eller får svært ved at udtrykke følelser og lignende. Derfor søger flere og flere mod et naturligt valg når det kommer til behandling af angst eller angst symptomer. Dette kan blandt andet være gennem motion eller meditation, men mange studier viser faktisk at angst kan behandles indirekte med CBD olie. Studier fra eksempelvis Harvard Universitet viser nemlig at CBD kan mindske nogle af symptomerne, for eksempel søvnløshed og nervøsitet. Ved at bruge olien tager du et naturligt valg og du kan blandt andet opleve angsten kommer til at fylde mindre, eller ikke slår så hårdt igennem som den gjorde før. Det er dig altid vigtigt at du bruger en kombination af hjælpemidler, for eksempel CBD olie sammen med sund kost og motion, for at opnå en effekt, og det virker desværre ikke for alle.
Husk, at du ikke altid kan kombinere naturlige midler som CBD olie med medicin. Kontakt derfor din læge før du begynder at bruge olien, så du er sikker på at det er et sikkert valg for dig.
Vælg den rigtige olie
Hvis du ønsker at gøre et forsøg på at mindske dine symptomer på angst, kan du vælge mellem alle vores forskellige CBD dråber. Der er både produkter med lav koncentration, hvis du ønsker at starte med en lille daglig dosis, og der er også andre olier der er mere koncentrerede og som kan bruges hvis du har brug for en større daglig dosis.
Du kan se hele vores udvalg af CBD olie her.Der har du også mulighed for at læse meget mere om forskellen på olierne, hvordan du vælger det rigtige produkt og meget andet.
Social angst og CBD
Social angst er en typisk form for angst der faktisk rammer rigtig mange mennesker. Ved social angst ved man blandt andet opleve at store menneskemængder gør en ukomfortabel, samt at det kan gøre en nervøs hvis man skal møde nye mennesker eller være sammen med andre i lang tid ad gangen. Udover at det kan give tankemylder, kan det også vise sig i form af nervøsitet, rysten og andre typiske angst-symptomer, der kan starte flere dage i forvejen.
Studier peger også på at social angst kan reduceres med CBD olie, blandt andet ved at mindske symptomer som vejrtrækning og hjertebanken, så symptomerne ikke er så overvældende. CBD olien kan ikke gøre det lettere at møde nye mennesker, men i kombination med for eksempel terapi eller samtaler med en psykolog, kan man på sigt, i lige nogle tilfælde, mindske denne form for angst.